Tequila 29 Blanco (Tequila two nine)
Tequila 29 har en fyldig krop med en aroma med noter af kogt agave, og krydderier som pebermynte, grapefrugt og roser. Det er afgjort en smagsprofil, der rammer et yngre publikum som sætter pris en let og frisk tequila.
Brand | Tequila 29 |
---|---|
Typ | 100% Agave |
Region | Højlands - Arandas |
Agavetype | Blå Agave Weber |
Dyrkning | Traditionel |
Lagring | Blanco |
Destillering | Dobbeltdestilleret |
Fad | Hvid fransk eg - Whiskey |
Ovntype | Murstensovn |
Ekstraktionsmetode | Shredder |
Indhold | 75 cl |
Alkohol | 38% |
Destilleri | Casa Tequilera de Arandas |
Hjemmeside | www.tequila29.com |
Tequila 29 (Tequila two nine) Blanco er stadig en ret ny tequila på markedet. En af de mange faktorer, der gør at den skiller sig ud, er samarbejdet med en af tequilaindustriens legender Master Tequillier Ana Maria Romero. Ana Maria Romero har lavet egentlig grundforskning indenfor agavespiritus ved at udvikle et indeks over de muligt smags- og aromatiske ingredienser i tequila. Hendes indeks er det absolutte grundværk og derfor er det et scoop at have haft hende på som udvikler af Tequila 29.
Bagmanden og direktøren Alberto Rubio, blev interviewet på TequilaList.com i februar 2015 og fortalte her hvordan man var gået meget målrettet ind i processen med at designe tequilaen. Flaskedesign, grafisk identitet og naturligvis smag var nøje blevet udviklet med henblik på at producere en moderne tequila.